Artikel
SBC

FEDT, AT DET MAN LÆRER KAN BRUGES UDE I VIRKELIGHEDEN

Det har været så fedt at kunne se, at det man lærer, kan bruges ude i virkeligheden. Jeg er især blevet fanget af fag som innovation, hvor man lærer at optimere processer og skabe synergier. Den viden kan anvendes mange steder i erhvervslivet.

Morten Borg Jessen var én af 21 glade elever fra den allerførste EUX Business klasse på Silkeborg Business, der i juni 2016 fik deres grå og røde huer på hovedet. EUX Business uddannelsen, som kombinerer teori og praksis på en nye måde, oplever stor tilstrømning fra ambitiøse unge, som gerne vil have en erhvervsuddannelse, der både giver dem kvalifikationer som faglærte og de gymnasiale niveauer, der er nødvendige for at kunne læse videre.

”Vi har haft nogle virkeligt dygtige undervisere på EUX Business”, fortæller Morten Borg Jessen. Det, at de inddrager deres egne erfaringer fra erhvervslivet, gør undervisningen mere konkret, og man får en viden med sig, som man ikke kan læse sig til i lærebøgerne”.

EUX Business stiller store krav til eleverne. De har en kort startbane og skal være indstillede på at trække i arbejdstøjet fra dag 1 på grundforløbet. For at opnå adgang til EUX studieåret, skal de unge nemlig allerede på grundforløbet have 8 C niveau fag på ét år. Det svarer til at gå i 1. g. på en gymnasial uddannelse som HHX eller STX. Samtidig med det skal de kunne arbejde praksisnært med fagene.

"Det har været en stor hjælp for mig, at jeg har haft en studiegruppe at arbejde sammen med fra starten. Vi har sparret med hinanden og brugt hinandens kompetencer. Det har også givet et styrket venskab.

Jeg startede den 15. august 2016 i Skoleafdelingen hos Silkeborg Kommune. Jeg glæder mig til at arbejde i en stor organisation og ser frem til at kunne sætte alt, det jeg har lært på EUX Business i spil på min nye arbejdsplads."

Artikel oprettet den 15.09.2017
Silkeborg Business College og Teknisk Skole Silkeborg fusionerer under navnet College360 og er Silkeborgs nye erhvervsskole og erhvervsgymnasium. Vi byder velkommen til en verden af stærkere uddannelser, tværfagligt samarbejde og fællesskab.
Artikel oprettet den 24.01.2017
Undervisere og elever på Silkeborg Business College havde lagt sig i selen for give de ca. 500 besøgende til Åbent Hus en god oplevelse.
Artikel oprettet den 24.01.2017
Visionen for Campus Bindslevs Plads er at skabe fremtidens dynamiske og kreative markedsplads, hvor elever og studerende mødes og lærer nyt.
Artikel oprettet den 10.11.2016
Der har været høje faglige krav, men de høje forventninger har motiveret os til at yde mere, Jeg er blevet mere selvstændig, og jeg har lært, at jeg kan mere, end jeg tror.
Artikel oprettet den 10.11.2016
Vi har lært så meget på EUX Business. Det, at man lærer at bruge værktøjerne fra undervisningen i praksis, betyder, at man har noget helt konkret at tilbyde en fremtidig arbejdsplads. Jeg føler, at jeg kan meget mere nu.