Nyhed

Mød Henrik Toft – direktør på College360

”Jeg glæder mig!” Så kort og godt lyder det fra Henrik på spørgsmålet om forventningen om at starte som direktør på College360. ”Vi står over for en ny og spændende fremtid, og den glæder jeg mig til at være en del af.”

Velkendt verden
For Henrik er uddannelsesverdenen et velkendt sted. Han startede nemlig sin professionelle karriere i uddannelsesverdenen for snart 20 år siden. Første stop var et underviserjob på Herning Handelsskole, hvorefter opgaverne støt er blevet udvidet og forandret, så han både har været vejleder, leder og endda konsulent i Elevplan. Dog mener han ikke at kunne bidrage med så meget lige på den front, da det efterhånden er mange år siden, han varetog den funktion.

Til gengæld ved har han lang erfaring inden for ledelse, idet det efterhånden er 13 år siden, at Henrik startede sin lederkarriere. Seneste store ledelsesopgave var at bidrage til fusionen mellem handelsgymnasier og erhvervsskoler i Ringkøbing og Skjern i 2013, hvor han efterfølgende indtrådte som direktør. Det kræver stor opmærksomhed og nærvær at være leder i en fusionsproces, specielt i en stor organisation, men det er en opgave, Henrik er mere end klar til at påtage sig.

Processen med at fusionere vores to skoler i Silkeborg gik i gang længe før, Henrik blev ansat som direktør, hvorfor han også træder ind i en virkelighed, hvor der er truffet mange beslutninger allerede, men der ligger også mange beslutninger, der skal træffes fremadrettet, og dem er Henrik klar til at kaste sig ind i. Men det betyder ikke, at han kommer med et fast billede af, hvad der skal ske – han er bevidst om, at han træder ind på to gamle og stolte skoler, der har mange gode vaner og rutiner. ”Og det er slet ikke sikkert, at der skal laves om på en masse, men det er vigtigt, at vi får skabt fællesskab og en anderkendende kultur for alle. Det skal vi bygge op sammen, lige meget om det er blivende eller nye tiltag, der skal til” siger Henrik, der kommer med erfaring fra 5 år på direktørposten på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern og før det som forstander på Rinkøbing Handelsskole.

I sådan en fusionsproces er omsorg et nøgleord for Henrik. Omsorg både for skolen, eleverne og selvfølgelig medarbejderne, der er midt i en spændende og nogle gange udfordrende forandringsperiode. ”Men det er også vigtigt at forstå, at omsorg ikke er det samme som uforanderlighed”, siger Henrik, ”men omsorg for, at der er fokus på tryghed i den tid, vi går i møde. Og det vil jeg være garant for.”

I dag og fremtiden på College360
Henrik har allerede besøgt de to skoler flere gange, og har følt sig rigtig godt taget i mod. Når han starter onsdag den 1. november har han en endnu større opgave foran sig: at se alle værksteder, laboratorier, køkkener og klasselokaler og ikke mindst hilse på folk hele vejen rundt. Det vil dog ikke kun være i starten, at man kan møde Henrik her, da han vil være synlig og med jævne mellemrum vil være at finde netop der, hvor vores primære opgave – undervisningen af eleverne - foregår.

”Vi står alle i en situation lige nu, hvor alt er meget nyt, men jeg ser frem til at lære det hele at kende her i Silkeborg” fortæller Henrik, der er klar til den nye dagligdag.

Dog vil der også være en del kontorarbejde den første tid, og kommer man forbi Henriks kontor, så er man meget velkommen til at hilse på.

Henrik helt privat Henrik 48 år, danner par med Susanne og bor i Herning sammen med sin søn, som lige nu er på Strib Idrætsefterskole og elsker det. 

Henrik er aktiv, bidt af ishockey, som han har spillet i mange år. I dag bliver det ikke til så mange timer på isen, til gengæld følger han den amerikanske liga, hvor flere Herningprofiler har sin daglige gang. Golf, cykling og andre fysiske aktiviteter blander sig i fritiden med venner, musik og forskellig læsninger.

Henrik er født og opvokset i Herning, hvor fritiden handlede om ishockeyen, hvilket også var grunden til, at han blev i området. Han har dog også været andre steder, forsikrer han; HA-uddannelsen fra Herning, Master-fag og karrieren har bragt ham både rundt i det jyske og til USA i en periode.

Ligesom Henrik glæder sig til at blive en del af College360, glæder vi os til samarbejdet med Henrik.

Hjertelig velkommen!

College360 styrker udbuddet af uddannelser til unge i Silkeborg
College360 er fusionen mellem Silkeborg Business College og Teknisk Skole Silkeborg, som nu samler det bredeste og stærkeste udvalg af uddannelser til unge og voksne under ét navn.
”VILJE TIL VIDEN” - SILKEBORG BUSINESS COLLEGE GENNEM 125 ÅR
I dag præsenterer Silkeborg Business College jubilæumsbogen ”Vilje til Viden”, som fortæller skolens historie i ord og billeder gennem 125 år. Bogens er udarbejdet og skrevet af museumsinspektør Keld Dalsgaard Larsen og journalist Kurt Balle Jensen, der sammen har skrevet en række lokalhistoriske bøger. Bogen bygger på en række skriftlige og mundtlige kilder og sætter skolens udvikling fra 1892 og frem til i dag i relation til byens og egnens udvikling generelt. Jubilæumsbogen er således både en historie om Silkeborg Business College, de merkantile uddannelsers udvikling i byen og et lokalhistorisk dokument, som er rigt illustreret med såvel historiske fotos som nutidsfotos.
ARRANGEMENT AF ERHVERVSILKEBORG
Som undervisere bander vi normalt ikke på skolens matrikel, men HOLD NU K… hvor var det et SUPER FEDT arrangement, erhvervSilkeborg havde stablet på benene i vores auditorium i fredags.
HVAD ER AUB?
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) udbetaler lønrefusion til offentlige og private arbejdsgivere, der har udbetalt løn til elever under skoleophold.
125 ÅRS JUBILÆUM
Silkeborg Business College fejrer 125 års jubilæum
SUCCESFULDT ÅBENT HUS
Undervisere og elever på Silkeborg Business College havde lagt sig i selen for give de ca. 500 besøgende til Åbent Hus en god oplevelse.
KOMBINATION AF SKOLE OG OPLÆRING I EN VIRKSOMHED
I Danmark har vi en lang tradition for erhvervsuddannelser, der består af en kombination af skoleuddannelse og oplæring i en virksomhed.
CAMPUS HULEN, ET INNOVATIVT UGEPROJEKT
Et samarbejde mellem Silkeborg Business College og Th Langs skole.