Finansøkonom
Erhvervsakademi Dania ved
Handelsskolen Silkeborg udbyder Finansøkonom med speciale i
pengeinstitut og revision. Finansøkonom er en 2-årig videregående
uddannelse.
Er du interesseret i at arbejde med tal og økonomi, er du
udadvendt og vil du gerne vejlede og rådgive såvel privatkunder som
erhvervskunder i økonomiske og finansielle spørgsmål, er denne
uddannelse lige noget for dig.
Uddannelsesforløbet fordeler sig
således:
¾ grundfag
¼ specialefag med eksamensprojekt
På 4. semester skal du i et 3 måneders praktikophold i et
pengeinstitut.
Finansøkonomuddannelsen giver dig et grundigt indblik i
finanssektorens specifikke funktioner. Du opnår et højt teoretisk
vidensniveau, der giver direkte adgang til HD-studiets 2. del.
Endvidere er der mulighed for via et suppleringskursus på 1-1½ år
på Handelshøjskolen, Århus Universitet at gennemføre
bacheloruddannelsen HA og evt. derefter fortsætte på cand.merc.
uddannelsen. Du kan indhente flere oplysninger på www.asb.dk.
Du vil også få indgående kendskab til finansielle produkter og
praktiske funktioner i den finansielle sektor, hvilket vil gøre dig
i stand til at arbejde som ekstern konsulent eller rådgivende
medarbejder i et pengeinstitut, realkreditinstitution,
revisorvirksomhed, forsikringsselskab eller hos en
ejendomsmægler.
Undervisningen foregår som en kombination af forelæsninger på
hold, opgaveløsning, tematiserede forløb og projektarbejde. Der
bliver gjort brug af gæsteforelæsninger, virksomhedsbesøg og andre
arrangementer med deltagere fra den finansielle sektor og
beslægtede brancher.
Det er uddannelsens mål, at du selvstændigt skal kunne varetage
administrative og markedsrelaterede funktioner i
pengeinstitutter.
Henvendelse vedrørende uddannelsen til Finansøkonom kan ske til
uddannelsesleder Nina Albæk, nka@handelsskolen.com eller
tlf. 87221418.


28. marts 2012,
Filip Lundby