Optagelsesprøver
Hvis UU eller din grundskole ikke erklærer dig
uddannelsesparat i forhold til hhx-uddannelsen, vil du blive
vurderet af faglærere og studievejledere på hhx-uddannelsen.
Umiddelbart efter vi har modtaget din ansøgning og uddannelsesplan,
vil du blive indkaldt til en optagelsesprøve og en samtale med en
hhx-studievejleder. I brevet vil du få besked på, hvor og hvornår
du præcist skal møde. Prøverne og samtalen finder sted i perioden
15. marts til 15. april.
Optagelsesprøven består af fire delprøver i fagene dansk -
engelsk - tysk og matematik. Det faglige niveau i de enkelte fag
svarer til kravene ved folkeskolens afgangsprøver. Du vil blive
testet i dine faglige kundskaber i de fire nævnte fag og prøverne
består overordnet af følgende:
Dansk: på baggrund af en dansk artikel skal du
skrive en kort tekst om artiklens emne, hvor du skal demonstrere
dine evner til at formulere dig sprogligt og indholdsmæssigt på
dansk. Derudover skal du løse en grammatikopgave. Prøvens varighed:
1 time
Engelsk: du skal oversætte en mindre tekst fra
engelsk til dansk og løse en grammatikopgave. Prøvens varighed: 1
time
Tysk: på baggrund af en kort tekst på tysk skal
du løse en tekstforståelsesopgave, hvor du gengiver tekstens
indhold på dansk. Derudover skal du demonstrere din sproglige viden
inden for grammatik og sætningsanalyse. Prøvens varighed: 1
time
Matematik: Du skal løse forskellige
udregningsopgaver inden for bl.a. de 4 regnearter, procent- og
brøkregning, ligninger, geometri og rentesregning. Prøvens
varighed: ½ time
Prøverne tilrettelægges som skriftlige prøver.
Samtale med en hhx-studievejleder
Udover de faglige prøver består optagelsesprøven også af en
samtale med en hhx-studievejleder. Formålet med samtalen vil være
at vurdere dine personlige og sociale kompetencer/modenhed i
forhold til at begynde på en gymnasial ungdomsuddannelse. Samtalen
varer ca. 20 min., og dine forældre er velkomne til at deltage.
I afsnittet Uddannelsesparathed kan du læse
mere om, hvilke forventninger vi har til dig som elev på
Handelsgymnasiet.
23. marts 2012,
Filip Lundby