HandelsskolenEU StudentUddannelsen EUSFagene EUSPrøver EUSFremtid EUS

EU Student

Nyhed – nu også som online forløb!

Grundforløb på kun 10 uger med stx, hf eller htx eksamen.

EUS Student er for dig, der har afsluttet en gymnasial uddannelse (stx, HF eller htx) og som ønsker en hurtig vej til en praktikplads og karriere inden for erhvervslivet. Normalt tager grundforløbet på en erhvervsuddannelse et eller to år, men har du bestået stx, HTX eller HF er skoleperioden reduceret til kun 10 uger.

EUS supplerer din gymnasiale uddannelse med de 3 merkantile grundfag: Afsætning C-niveau, Erhvervsøkonomi C-niveau og IT C-niveau.

I tillæg hertil har du et brancherettet fag, de såkaldte USF fag.
Du kan vælge mellem 4 retninger/USF fag:

  • Detail
    For dig som ønsker praktikplads som Salgsassistent, Dekoratør, Blomsterdekoratør eller inden for Digital handel.
  • Handel
    For dig som ønsker praktikplads inden for Handel, Logistik, Indkøb eller Digital handel B2B.
  • Kontor
    For dig som ønsker praktikplads inden for Administration, Offentlig administration, Advokatsekretær, Lægesekretær, Spedition og shipping, Økonomi, Revision
  • Event
    For dig som ønsker at blive Eventkoordinator

Efter de 10 ugers skoleperiode kan du søge praktikplads og dermed fortsætte på erhvervsuddannelsernes hovedforløb, der består af to års praktik i en virksomhed.

Skolebaseret eller online?

Du kan tage din EUS uddannelse både som en skolebaseret uddannelse og som et online forløb, alt afhængig af, hvordan du lærer bedst!

Skolebaseret forløb

På de skolebaserede forløb tilknyttes du en klasse på skolen. Undervisningen veksler mellem læreroplæg, dialog og diskussioner i klassen, gruppearbejde, praktiske opgaver, virksomhedsbesøg og vejledning. I tillæg hertil er du en del af et rigtigt godt skolemiljø, hvor vi lægger vægt på, at læring foregår i en god, åben og hyggelig atmosfære. Ved at kombinere hinandens styrker og svage sider – hjælpes man til at opnå de bedst mulige resultater. For mange er et skolebaseret forløb med til at holde én motiveret. Dét, at forløbet er struktureret og udnytter tiden effektivt giver et godt udbytte fagligt.

Online forløb

På vores EUS online forløb vælger du selv, hvornår du vil studere – om eftermiddagen, aftenen, eller hvornår det passer dig bedst! Som online elev er du god til selv at holde dig aktiv og struktureret. Du foretrækker selv at arbejde med fagene, via de tilgængelige i-bøger og online materialer, i kombination med de vejledningssessions, som du løbende deltager i online. Onlineforløbet er sammensat af moduler, hvor hvert modul starter med en videointroduktion. Hvert modul indeholder vejledning online, afleveringsopgaver og test, samt efterfølgende evaluering.

På Online forløbene bliver du inviteret ind på skolen til en opstart med personlig vejledning. Dette er et tilbud, som især lokale studerende benytter sig af. Det sikrer, at du kommer godt i gang med dit forløb. Som lokal online studerende er du ligeledes velkommen til at benytte skolens studiemiljøer, hvis du i perioder foretrækker at arbejde på skolen, eller fx mødes med din gruppe.

Grundforløb på kun 5 uger med HHX eksamen

Har du bestået en hhx eksamen har du mulighed for at tage et praktikplads adgangsgivende forløb som er reduceret til kun 5 uger. Derefter kan du fortsætte på din to årige praktik i en virksomhed inden for Kontor, Handel, Detail, Event eller Finans.


Optag 

Holdstart – EUS forløb for studenter

  • 13. august 2018 forløb for studenter stx, hf og htx – ONLINE – varighed 10 uger
  • 13. august 2018 forløb for studenter stx, hf og htx – SKOLEBASERET – varighed 10 uger
  •  1. oktober 2018 forløb for studenter stx, hf og htx – ONLINE – varighed 10 uger
  • 18. januar 2019 forløb for studenter stx, hf og htx – ONLINE – varighed 10 uger
  • 18. januar 2019 forløb for studenter stx, hf og htx – SKOLEBASERET – varighed 10 uger

 

Holdstart – 5 ugers forløb for hhx elever

  • 30. juli 2018 hhx forløb – ONLINE – varighed 5 uger
  • 17. september 2018 hhx forløb – ONLINE – varighed 5 uger
  • 12. november 2018 hhx forløb – ONLINE – varighed 5 uger
  •  4. marts 2019 hhx forløb – ONLINE – varighed 5 uger

Her er jeg i gang med en uddannelse, samtidig med at jeg arbejder.

Tidligere EUS-elev Henriette Elbæk

Vi hjælper gerne med dine spørgsmål

Peter Nymann Eriksen